Din kurv

CHANEL - kvinden og brandet

CHANEL - kvinden og brandet

Når du trækker i din udødelige lille sorte kjole lørdag aften, i dit herreinspirerede, behagelige suit på arbejdet og i din bådhalsede stribede bluse på en lun sommerdag, er det Coco Chanel, du skal takke. Kvinden, der revolutionerede kvindemoden.

Barndommen

Gabrielle Bonheur Chanel bliver født den 19. august 1883 i Saumur, Frankrig og ind i arbejderklassens hårde vilkår. Hendes mor, der arbejder som vaskekone, dør i en alder af 32 af tuberkulose, da Gabrielle er 12 år, og hendes far, en omrejsende sælger, sender alle fem børn på børnehjem i et kloster og bliver aldrig set igen.

Opvæksten på børnehjemmet omgivet af nonner skal vise sig at have en afgørende effekt på Gabrielles forståelse af kvindemoden. Det simple liv bag klostrets tykke mure står i skærende kontrast til verden udenfor, hvor kvinderne bærer korsetter, højhalsede og gulvlange kjoler med blonder og flæser samt enorme hatte med lige så enorme udsmykning af blomster, fjer og kunstige frugter. På klostret er der ingen korsetter, ingen udsmykninger og ingen farverige gevandter eller fjer. Udtrykket er enkelt, nedtonet og komfortabelt, så man kan arbejde og bevæge sig ubesværet.

 

Cabrielle bliver til Coco

Efter børnehjemmet arbejder Gabrielle som hhv. syerske og kabaret-sanger i Paris. Det er her, hun tager kælenavnet “Coco” efter sangen “Hvem har set Coco i Trocadero”.

Coco Chanel er én, man lægger mærke til. Hun hader den overpyntede kvindemode, og går ofte i herretøj og herrehatte, hvilket dengang skabte dybt forargelse fra det bedre borgerskab. Heldigvis møder hun Etienne Balsan, som ikke lader sig forarge af den charmerende og drengede Coco. Selv ikke da hun nægter at bruge en damesaddel på hans hest og i stedet svinger det ene ben over hestens ryg ligesom mændene.

Etienne kan se, at Coco har potentiale og hjælper hende økonomisk, så hun kan åbne sin første boutique i Paris, hvorfra hun sælger enkle, feminine og elegante hatte uden pynt. Siden forelsker hun sig i Etiennes ven Boy Capel; en rig aristokrat fra Storbritannien, som foruden at være hendes livs kærlighed ligeledes hjælper hende med at åbne tre nye butikker med atelier i Paris på den berømte adresse 31 Rue Cambon, der den dag i dag fortsat er hovedbutikken for Chanels verdensomspændende modeimperium.

Coco’s elskede Boy dør på tragisk vis, og med et knust hjerte fortsætter hun sit virke alene uden sin samarbejdspartner og sjæleven. Hun møder selvfølgelig kærligheden igen gennem sit liv, bl.a. til en britisk hertug, en russisk komponist og sågar en tysk nazist, men ingen lige så stor som den til Boy.

 

Moderen til mode-revolutionen

Coco Chanel bliver kendt som hende, der revolutionerer kvindemoden. Hun smider korsettet og overdådigheden ud af garderoben, forkorter kjolelængden, løsner taljen, klipper håret, får sol på kinderne og anvender det “billige” men behagelige jersey, som ellers kun blev brugt i mænds undertøj. Kvindetøj skal først og fremmest være behageligt. “Det luksuriøse skal være komfortabelt, ellers er det ikke luksuriøst”, som hun altid sagde.

I 1921 lancerer hun sin legendariske parfume Chanel No. 5. skabt af Ernest Beaux, tidligere parfumer ved det russiske Tsar-hof. For første gang nogensinde sælger et modehus en signatur-parfume. Selv flakonen er endda revolutionerende med sit enkle design.

Ifølge Coco Chanel skal parfumen sprøjtes på alle de steder, hvor en kvinde ønsker at blive kysset. Senere gør Marilyn Monroe parfumen udødelig, da hun udtaler, at Chanel No. 5 er det eneste, hun har på, når hun går i seng.

I 1925 designer Chanel det nu legendariske suit, som består af en jakke uden krave og en knælang nederdel. Med et fit og et look stærkt inspireret af det tidløse herretøj og i skærende kontrast til datidens kvindemode. Klassisk, tidløst og anvendeligt. Coco Chanel syr en tynd kæde ind i jakkens nederste kant, så den får tyngde og et altid perfekt fald.

I 1926 skaber hun den lille sorte kjole. Et opsigtsvækkende træk, for på den tid var sort forbeholdt arbejderklassen, tjenestefolk, sørgende – og nonner. “Sort er elegant. Sort trumfer alt”, lyder det berømte citat fra Coco, eller Mademoiselle Chanel, som hun også blev kaldt. Det amerikanske Vogue udråber den lille innovative sorte kjole, som i øvrigt er helt uden talje lig datidens Charleston-stil, til “Kjolen som hele verden vil bære”.

 

Chanel lukker – og vender tilbage

Hvor Første Verdenskrigs arbejdende kvinder hjalp Chanels virke, sætter Anden Verdenskrig derimod en brat stopper for hendes design. “Tiden er ikke til mode”, som hun sagde, og Mademoiselle Chanel lukker sine butikker, opsiger sine over 4000 ansatte og flytter til Schweiz. Hun vender først tilbage til butikken på 31 Rue Cambon i 1954, hvor hun endnu engang skaber mode-revolution i efterkrigstiden, som havde sendt kvinderne tilbage til hjemmet iført snøreliv, strutskørt og upraktiske, besnærende materialer.

I 1955 designer hun en lille sort quiltet håndtaske med en guldkæde som rem – den ikoniske “The 2.55 bag”. Hun var ganske enkelt træt af altid at bære sine tasker i hånden, og med det nye design får modebevidste kvinder endelig frie hænder. I 1957 skaber hun endnu et ikon; slingback-stiletten med den sorte snudespids.

Op gennem 1960erne stiger Chanels popularitet, især takket være datidens store stjerner og ikoner såsom Grace Kelly, Elizabeth Taylor og Jackie Kennedy.

 

En æra er slut. En ny begynder

Gabrielle Bonheur “Coco” Chanel dør i den 10. januar 1971 og bliver lagt til hvile under en gravsten, hun naturligvis selv har designet.

Mademoiselle Chanels unikke design fortsætter i hendes ånd, og i 1978 lancerer modehuset en “ready-to-wear” linje med bl.a. accessories, sideløbende med deres faste haute couture.

I 1983 overtager Karl Lagerfeld pladsen som chefdesigner for Chanel med ansvar for både haute couture, “ready-to-wear” og accessories. En post han varetager, længere end de fleste i branchen, helt indtil sin død den 19. februar 2019.